banner_gudar_lille.jpg

Kor for alle - fra rytmisk kor til musicalnumre

En uge med masser af korsang og sprudlende energi. Oplev glæden ved at synge sammen med andre og mærk suset, når flerstemmigheden fylder rummet.


Kursusleder Line Thylander og Niels Rahbech vil sørge for at du på korkurset kommer til at opleve suset ved at synge i en større sammenhæng og blive revet med af de fede rytmer og den positive og glade stemning.

 

Kurset vil byde på mange musikalske bekendtskaber: noget jazz, danske sange, lidt pop, måske en klassisk sang og især musical-sange. Mange af sangene vil være i nyere arrangementer eller måske endda helt nyarrangeret til kurset, så der er mulighed for at få god og ny inspiration med sig hjem.

 

Sange og genrer

 

Vi vil arbejde bredt med kormusik, og der vil være rig mulighed for at udtrykke sig musikalsk. I løbet af ugen vil vi også arbejde med det sangtekniske, hvorved du vil få nye redskaber til at udfolde stemmen og frigøre god indre energi. Det er ikke et krav at man kan synge efter noder, men heller ikke nogen hindring. Vi vil under alle omstændigheder arbejde med det musiktekniske, bl.a. nodelæsning.

 

Men frem for alt vil vi synge en masse – og derudover vil ugens program være krydret med et væld af gode højskoleoplevelser, så du både får stimuleret krop og sjæl.Vi vil ikke holde os til en bestemt genre eller stilart, men arbejde med både rytmisk og klassisk baserede sange. Der vil være flest danske sange, men der kan sagtens snige sig enkelte engelske ind i løbet af ugen. Sangene vil mest være i 3- og 4-stemmige arrangementer. 




Kursus nr. Kursustitel Uge nr. Start dato Slut dato Pris Tilmelding
KOR34 Kor for alle 34 19.8. 25.8. 3700 klik