Linjeansvarlig: Søren Mehlsen
smehlsen@gmail.com
På Event Making skal man som elev være med til at planlægge og
afvikle musikfestivalen Gymnasiespot. Gymnasiespot
er allerede etableret som musikfestival i det midtjyske og blev
afholdt første gang i 2009. Ambitionen er at festivalen skal
udvikle sig yderligere de kommende år.
Event Making har et tæt samarbejde med Spot Festivalen i Århus,
KODA og Dansk Musiker Forbund, og som elev på Event-linjen skal du
sammen med dit hold være med til at finde de bedste bands, lave en
tjekket markedsføring og skabe den fedest mulige musikfestival.
Vælger du Event Making skal du have lyst til at arbejde med
musik- og kulturevents fra A til Z. Du vil blive udfordret på din
kreativitet, både i forhold til idéudvikling og problemløsning.
Gennem forløbet på Event Making vil du stifte bekendtskab med
flere af de arbejdsformer og opgaver, som indgår i Music
Management-uddannelsen på konservatoriet, på Kaospilot-uddannelsen
og på universitetsuddannelsen i oplevelsesøkonomi.
I løbet af de 4 til 5 måneder som et forårsophold varer, vil du
få indblik i projektledelse i bred forstand, møde en masse
inspirerende mennesker, som arbejder i forskellige grene af
event-sektoren, og ikke mindst møde en masse ligesindede unge,
fyldt op til randen med gå på-mod og gode idéer.