Dans

Dans

Linjeansvarlig: Helene Brøndsted helene@nrgaard.dk

Gæstelærere: Jon Stage m.fl.

 

Dans er livsglæde, hårdt fysisk arbejde og et kunstnerisk udtryk. Den personlige udvikling, dygtiggørelse samt kreative proces vægtes højt.

 

Du vil gennem forløbet modtage undervisning i div. dansestile, gennemgå kreative skabende processer som kan resultere i visninger/forestillinger og du vil få et bredt kendskab til dansens historie, dansens sociale værdier og dermed dens betydning for samfundet og livet i forskellige dele af verden.

 

Moderne dans

Moderne dans er et modspil til den klassiske ballet og har sit afsæt på jorden/gulvet og danses gerne på bare fødder. Vi skal arbejde med teknik, holdning, koordinering, balance, improvisation, smidighed og styrke.


Street
Her finder du udfordringer som street dance, funk, break og hip hop. Høj puls, sved på panden, timing og tricks er kendetegnende for disse dansearter.

 

Verdensdans og trends

I samarbejde med dygtige gæstelærere møder du danse fra andre verdensdele så som den cubanske salsa, zumba, den brasilianske samba og ikke mindst den dynamiske merengue.


Ballroom-dance

Vi arbejder med grundtrin og variationer i både latin- og standard-danse.


Grundtræning

En af forudsætningerne for at danse er at være i form - og det kommer du! Grundtræningen er bl.a. bygget op omkring kernefaglige elementer, rytmik og Labans principper.